✦ Om universet ✦
Et sted for kvinder, der har været så optaget af at holde alting kørende for alle andre, at de et sted undervejs glemte, hvem de selv var.
Hvad det er
De Vilde Kvinder er ikke et forløb med en slutdato, og det er ikke endnu en app, der beder dig om at præstere ro. Det er et univers, du kan bo i.
Du bestemmer selv tempoet. Nogle uger går du ind og læser ét afsnit. Andre uger bruger du en hel søndag på din egen rejse. Begge dele er rigtigt, for det her er ikke noget, du skal nå. Det er noget, du skal hjem til.
Det er bygget til dig, hvis du kan genkende bare ét af disse:
Hvordan det hænger sammen
De fleste steder skal du vælge side. Enten det psykologiske med nervesystem, tilknytning og terapi. Eller det spirituelle med måne, ritualer og stjernekort.
Her får du begge dele, fordi du er begge dele.
Dit mønster forklarer, hvorfor du reagerer, som du gør, når nogen kommer for tæt på eller for langt væk.
Din essens forklarer, hvem du var, før du lærte at tilpasse dig.
Dit stjernekort forklarer, hvad du kom her for, og hvorfor bestemte ting bliver ved med at kalde på dig.
Og månen giver dig en rytme at gøre det i. Ikke for at gøre det mystisk, men fordi din energi ikke er en lige linje, og fordi noget, der har en rytme, holder længere end noget, der har en deadline.
Hvad du finder herinde
Din egen profil, bygget på dine svar og din fødsel. Din månefase, din essens og dit personlige stjernekort, vævet sammen kapitel for kapitel til én fortælling om dig. Det er her, de fleste sætter sig tilbage og tænker: nå. Så det er derfor, jeg gør sådan.
IISyv kvindelige arketyper, hver med en fuld profil: tilknytningsmønster, personlighed, den måde hun elsker på, og det sår der stadig venter på at blive set. Du finder dig selv i én af dem. Du finder sandsynligvis også din mor.
IIIEt lukket forum uden algoritmer, likes eller pæne facader. Rum til det åbenhjertige, skyggen og sorgen, kroppen og cyklus, moderskabet, praksis og ritualer, og de helt jordnære husråd omkring Arnen. Og du kan skrive anonymt, når det ligger for tæt på.
IVRitualbogen, besværgelserne, krystallerne, røgelsen og månens faser. Du behøver ikke tro på noget bestemt for at bruge det. Det er enkle håndgreb, der giver en travl hverdag en rytme, især på de dage hvor hovedet kører hurtigere end resten af dig.
VGuidede meditationer, åndedrætsøvelser og somatisk dans, sorteret efter månefase og efter hvad du har brug for lige nu. Til de dage hvor hovedet ikke kan tænke sig ud af det, og kroppen må gøre arbejdet i stedet.
VIUrtemedicin sorteret efter det, du fejler. Forkølelse og influenza, eksem og psoriasis, stress, overgangsalder, menstruationssmerter, stik og bid, flåter, betændelse og udrensning. Te, tinktur, sirup, salve, olie, omslag og bad, med mængder, dosering, holdbarhed og ærlig besked om, hvornår du skal lade være. Skrevet så du kan lave det i et almindeligt køkken på en almindelig tirsdag.
VIISkønhed du selv rører sammen. Ansigtscremer, bodylotion, hårmasker, hovedbundsolier, tørshampoo og læbebalsam, lavet af det naturen giver, uden en ingrediensliste du skal google undervejs. Med udstyr, fremgangsmåde, holdbarhed og varianter, så du kan lege videre på egen hånd.
VIIIOnlinekurset Vejen Hjem, og e-bøger om månemagi, heksens årshjul og din egen grimoire. Er du i tvivl, så start med den gratis bog og mærk tonen først.
Hvorfor være medlem
Du kan sagtens læse dig til det meste af det her. Bøger findes, podcasts findes, og du har sikkert allerede prøvet.
Forskellen er, at her er der andre kvinder, der går ved siden af dig. Der er en rytme, der samler dig op, når du falder fra. Og der er et sted at komme tilbage til, som ikke forventer, at du er nået længere, end du er.
En enkelt aften i en fysisk kvindecirkel koster typisk mellem 350 og 450 kroner. Her har du hele universet hver måned for mindre end det halve.
Hvem står bag
Jeg hedder Siff, og jeg byggede det her, fordi jeg selv forsvandt. Jeg kollapsede med stress og depression som fraskilt mor til to små, og jeg fandt hjem igen gennem terapi, personlig udvikling og en årelang spirituel opvågning.
Man kan ikke guide andre ud af mørket, før man selv har gået vejen. Jeg har gået den.
Er du i tvivl, så start med bogen. Den er gratis, og den giver dig en fornemmelse af, hvordan vi taler sammen herinde.